Ny fabrik laver trylletobak

Scandinavian Tobacco Group har åbnet en ny fabrik i Holstebro. De har blandt andet brug for plads til en 20 meter høj maskine, der laver trylletobak.

”Som man i Esbjerg kender lugten af fisk, kender man i Holstebro lugten af tobak.” Sådan sagde borgmester H. C. Østerby (tv) ved åbningen af den nye fabrik. Foto: Scandinavian Tobacco Group arkiv.

”Som man i Esbjerg kender lugten af fisk, kender man i Holstebro lugten af tobak.” Sådan sagde borgmester H. C. Østerby (tv) ved åbningen af den nye fabrik. Foto: Scandinavian Tobacco Group arkiv.

Af T.M.Dencker

Holstebro har fået en ny fabrik. En tobaksfabrik, der har en maskine, som fremstiller ekspanderende tobak. Efter en kulde-varmeproces popper det gyldne plantemateriale ligesom popkorn, beskriver kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat. Næsten som magi.

Maskinen er den første af sin slags i Danmark, og er ikke særlig udbredt i Europa. Holstebro kan være stolte af at ligge forrest i feltet, når det kommer til at følge med i udviklingen, og tobaksfabrikken, som har historisk værdi i byen, får nyt liv.

Global spiller
Selvom der er stadigt færre rygere, rygestopkampagnerne ruller og reglerne for røg bliver strengere udvider Scandinavian Tobacco Group produktionen. Det skyldes, at de er gået fra et regionalt til et globalt marked.

Læs også: Holstebro tiltrækker ikke virksomheder

80 procent af den tobak, de producerer i Holstebro, skal til andre lande end Danmark. På top-fem-listen ligger europæiske lande som Schweiz, Frankrig og Norge. Også USA er en del af kundekredsen sammen med mere end 50 andre nationer.

Koncernen ejer også den tobaksfabrik, der ligger i Holstebro midtby. Grunden, til at de udvider produktionen i den gamle købstad frem for at flytte til et billigere østeuropæisk land, er, at de gerne vil sikre kvalitet og bidrage til fastholdelsen af arbejdspladser i byen.

Læs også: Nyt sundhedsprojekt retter sig mod unges livsstil

På sigt kunne de I Scandinavian Tobacco Group godt forestille sig, at flytte hele produktionen ud på den nye trylletobakfabrik. På den måde ville Holstebro få en attraktiv grund til rådighed inde i byen, nemlig det gamle Holstebro Aktiebryggeris bygninger.

Læs en uddybende procesbeskrivelse af ekspanderende tobak HER.

,